V eller B?

Lad mig starte med at beklage den lange pause siden sidste blog. Livet kom simpelthen i vejen – bland andet med krav om udvikling af en ny hjemmeside. Til gengæld har jeg så haft god tid til at brygge over nye blog emner. Og her kommer et af dem:

Og selvom overskriften peger i retning af et lynkursus i spansk. Så lad mig advare med det samme! Denne gang går der  ”politik” i blog-skriveriet – for denne blog skal handle om…. VÆKST!

 

Hvorfor er ordet ”vækst” gået hen og blevet et af de mest brugte (og misbrugte) ord i de sidste par år? Et hurtigt svar er selvfølgelig på grund af ”kriserne”.  For uanset om en krise er personlig, økonomisk eller økologisk, er den en fantastisk kickstarter til ønsket om forandring. Og i alle de situationer hvor vi tolker krisen som en konsekvens af, at der mangler ”noget” – ja, så må vi få ”noget” til at vokse.

Men der er nok også andre årsager til udbredelsen af vækstbegrebet. For eksempel ideen om, at ”vi selv kan ændre på vores egen virkelighed”. Ideen findes i forskellige udgaver:

• Den amerikanske drøm: troen på at alle uanset social klasse er skabt lige og gennem hårdt arbejde og viljekraft kan forbedre deres liv (gælder alle på nær taleban og alle de ”røde”)
• Den jyske: ”Der er altid plads til forbedringer” (det er aldrig godt nok)
• Og den new-age´ske: ”Du bliver hvad du tænker” (visualisér dig til millionær)

Så altså, uanset hvilken udgave du hælder til: gennem udvikling og vækst kan verden grundlæggende hele tiden blive bedre og bedre.

Men er vækst altid godt? Og løsningen på alle vores problemer?

Nogle skarpe hjerner i den offentlige debat er begyndt at gå imod strømmen og siger nu at tanken om, at producere og forbruge stadigt mere er en blind vej, der ender lige præcis der, hvor verden ender. De samme hjerner er så kommet med et intelligent modtræk. Nemlig forsøget på at omdefinere begrebet vækst – så det også omfatter kreativ vækst, empatisk vækst, kulturel vækst, bæredygtig vækst osv. Og ved første øjekast er det jo snusfornuftigt og forbandet svært at være uenig i.

Men jeg vil alligevel forsøge med en helt tredje vej: Hvorfor ikke skifte ordet vækst ud med et andet og mine ører langt federe ord – nemlig BALANCE.

Hvis vi stræber efter balance i stedet for vækst sker der lige pludselig en masse skønne ting – både inde i vores hoveder og i vores måde at agere i verden. Jeg har tilladt mig at lege lidt med et par citater fra dagspressen:

• ”Danske eksportvirksomheder tror på (vækst) balance i årets anden halvdel.”
• ”Det skaber (vækst) balance og velstand, at man som EU-borger frit kan rejse og arbejde på tværs af landegrænser, mener de Radikales spidskandidat…”
• ”Fødevaresektoren kan skabe endnu mere (vækst) balance og endnu flere job…”

Lyder det egentlig ikke ret fedt…?!

Både som behandler og i mit eget liv er det min klare erfaring at: hvis vi i stedet for at forsøge at vækste os væk fra og ud af kriserne, i stedet forsøger at ”rumme” og endda omfavne dem, SAMTIDIG med at vi inviterer noget nyt ind, så sker der nogle ret gode ting:

– Jeg får dels en dybere forståelse af mit udgangspunkt og et mere nuanceret billede af virkeligheden/helheden. Jeg kan derfor meget bedre tage højde for mine langsigtede behov.

– Desuden undgår jeg den sædvanlige modreaktion og efterfølgende ”kamp”. Og det uanset om det er en kamp imellem min indre sukkergris og min pegefinger – eller det er en kamp mellem mig og en ”ydre modstander”. Så pointen er: ved at inkluderer udgangspunktet i løsningen så slipper jeg for modreaktionen.

Sat lidt på spidsen kan man illustrere forskellen på henholdsvis vækst og balance sådan

Stræben efter vækst bevæger sig fra sit udgangspunkt og ud i en given retning: enten fra centrum og ud i periferien (1), eller fra ét sted i periferien (ét ekstrem) og ud imod et andet sted i periferien (et andet ekstrem)(2).

Stræben efter balance bevæger sig derimod fra periferien (ét ekstrem) og tættere ind imod midten.

Hvis jeg stræber efter at balance i stedet for vækst flytter jeg altså fokus fra periferien og ind imod centrum! Ved at insistere på at bruge ordet ”balance” i stedet for ”vækst”, programmerer jeg desuden mig selv til at orientere mig i retning af modsætninger der komplementerer hinanden. Dvs. til at tænke helheds-orienteret. Og for hver gang jeg gentager tricket, så skaber jeg en mere helheds-orienteret kultur – både indeni mig og i de sammenhænge jeg indgår i.

Nogle vil måske sige, at jeg jo bare beskriver essensen i det, de kalder for ”bæredygtig vækst”. Men selvom de 2 ord peger lidt i samme retning så skærer ordet ”balance” altså pointen ud i pap. Det er forbandet svært at misforstå.

Andre vil sikkert sige at der også er vækstpotentiale i at søge ind imod centrum. Og ja, selvfølgelig er der også udvikling i at søge balance. Men hvor et ensidigt fokus på vækst inviteret til en “vandret” udvikling, der ikke nødvendigvis inkluderer det, man bevæger sig væk fra, så inviterer et fokus på balance til samspil imellem de forskellige modsætninger. Og det kan bedst illustreres med en lodret bevægelse fra centrum og opefter. Hvis vi absolut skal blive i “vækst-terminologien kan vi jo kalde det for “balanceret vækst”. Eller bare “EVOLUTION”.

Nikolej

PS. Jeg håber at du er blevet bare en smule “forstyrret” i dit syn på et par “universelle sandheder“. Smid gerne en kommentar herunder med dine egne tanker om emnet.