Nikolej's Blog

Nikolej's blog om universelle sandheder

Paradigmeskift og tro

Aaah, en velfortjent arbejdspause – 5 ugers ferie med familien i Indien! Selv blog-skriveriet lagde sig godt til rette på én af de uendeligt mange bølger der slog taktfast ind mod stranden og gled derefter stille og roligt ud af mit synsfelt.

Om Beach

Om Beach

Well, jeg beklager den sparsomme kommunikation på det sidste, men nu er jeg tilbage ved tastaturet igen – omend ikke helt uforandret. Tempoet er ændret, og sanserne er skærpede. Derfor ser hele verden pludselig også anderledes ud. Forfriskende!  At skifte perspektiv for at sætte mit sædvanlige perspektiv lidt i perspektiv – næsten som at blive genfødt i en anden krop og med et andet sind i en anden virkelighed.
Forestil dig at du sidder i et rumskib – du er på en mission ud i det ukendte mørke himmelrum for at finde mere liv. Og forhåbentligt noget intelligent af slagsen. Og efter lang tids udmattende søgen støder du så på en GIGANTISK planet, der rummer alle muligheder for organisk liv som vi kender det: en fornuftig middeltemperatur, åndbar atmosfære osv… Eneste problem er at tyngdekraften er så enorm at du umuligt ville kunne lande på planeten – du ville simpelthen blive knust under din egen vægt.

Flop,2Men måske har nogle særligt levedygtige organismer alligevel fundet en måde at tilpasse sig den ekstreme tyngdekraft? Well, du beslutter dig for at gå i kredsløb om kolossen i tilpas sikker afstand. Og så tænder du din radio og prøver at få kontakt…. Og efter langt tids tålmodig venten sker det utrolige: Der er nogen ”på linjen”!

I udveksler høfligheder og prøver derefter at finde nogle fælles referencepunkter som udgangspunkt for jeres samtale. Efter lidt tid går det imidlertid op for dig at i har et usædvanligt kommunikationsproblem: på grund af den enorme tyngdekraft lever beboerne på kæmpe-planeten i en flad og udelukkende 2-dimensionel verden. Så selvom i kan forstå hinanden kan de på ingen måde sætte sig ind i din 3-dimensionelle virkelighed. Tanken om “rum” giver simpelthen ingen mening. Et glas bliver til en cirkel, et bord til en firkant osv.

Min pointe med rum-historien er: Når vi forholder os til noget ny og ukendt, gør vi det ofte igennem vores gamle briller. Vi ser og søger at forstå det nye ud fra det, vi allerede ved. Men derved lukker vi ofte døren i for essensen i det nye og vender os tilbage til det gammel-kendte i én og samme bevægelse.

Når lægevidenskaben skal prøve at forklare meridianerne i kroppen bruger de f.eks. vores viden om nervesystemet, i stedet for at tage udgangspunkt i, at der er tale om et en helt ekstraordinær anderledes måde at opleve og forstå kroppen på, som ikke lader sig begribe med vores ”normale” kropsforståelse.

Jeg kender mennesker der kan se auraer. Og indtil nu har jeg også selv prøvet at forestille mig hvordan jeg kunne få et glimt af en aura, ud fra min ”normale måde” at se på. Hvad ellers? Jeg har prøvet med soverkammer-øjne, prøvet at skele maximalt, eller at stirre – jeg har endda prøvet med lukkede øjne. Men der dukkede aldrig noget der bare mindede om beskrivelserne af auraer op på min nethinde.

RainbowVerticalLights

Men så midt under en meditation i Indien hvor jeg absoult IKKE prøvede at ”se” noget som helst, så skete det lige pludselig: jeg så lys i forskellige farver omkring hende, der sad overfor mig, som fuldstændig svarede til de beskrivelser af auraen, jeg havde hørt og læst om tidligere: ”Nå, det er dét de mener med ”transparent” og ”regnbueagtig”, var min første tanke. Og i et minuts tid kunne jeg gå ind og ud af ”sansningen” imens jeg forsøgte at tjekke om det bare var ”genskinnet” fra et tæppe, en spejling eller lignende.

Jeg fandt dog ingen kilder til synsforstyrrelser – der var ingen spejlinger og oplevelsen var ”konstant”. Min egen førstehåndsoplevelse af aura – mit eget ”bevis” på at auraen findes. Også selvom jeg ikke har kunnet se den siden…
Men hvorfor skal jeg overhovedet overbevises? Hvornår bliver jeg klar til helt at slippe min skråsikre tro på min egen virkelighed – en virkelighed som ifølge min egen overbevisning dybest set bare er et produkt af mine begrænsede sanseoplevelser, filtreret og reduceret yderligere igennem alle mine forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert, op og ned, kendt og ukendt.

Og hvornår tør jeg helt overgive mig til andres førstehånds-oplevelser af andre virkeligheder som ligger helt uden for min fatteevne. Hvornår tør jeg for alvor slippe kontrollen og begynde at tro uden at vide?

Nikolej

Reklamer

2 comments on “Paradigmeskift og tro

  1. Anette
    februar 17, 2014

    Jaaa optur. Ny blog. Den har jeg savnet. Ugen får bare en lidt mere positiv klang efter læsning af bloggen. Og endnu engang rammer den ned i kernen. Tak for det. Det lyder som en grænseudvidende oplevelse, hvilket inspirerer og motiverer.

  2. Lotte
    februar 18, 2014

    Takker endnu engang for a modtage perspektiveringer af livet fra dig ;0)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on februar 17, 2014 by and tagged , , , , , , .

Indtast din email her og modtag en besked når der er nye blogpost fra min hånd.

%d bloggers like this: