Nikolej's Blog

Nikolej's blog om universelle sandheder

Det, man tænker…

citronplantage

Forestil dig en citron. En stor, sol-gul, moden og saft-spændt én af slagsen. Eller nej, lad os gå hele vejen: forestil dig at du står midt i en citronplantage et sted i Grækenland i september måned. Træerne bugner af store og sol-modne citroner. Og nu plukker du så den aller flotteste af dem!

Foran dig står et gammelt havebord, og på bordet ligger et skærebræt og en halvrusten gammel kniv. Og nu lægger du din ny-plukkede, solmodne citron på skærebrættet og skærer den over på midten. Du må trykke lidt til for at få kniven helt igennem og saften begynder at løbe lidt fra kødet. Herefter skærer du en flot rund skive, og så deler du skiven på midten, så du nu har to halvmåne formede skiver. Der er allerede løbet en del saft af citronen, men ikke mere end at skiverne stadig er dejligt saft-spændte.

citron

Til sidst tager du den halve citronskive og lægger den i munden, så skallen lige nøjagtig ligger på ydersiden af dine tænder. Og så lukker du munden, bider til og lader saften sprede sig ud i hele mundhulen imens du mærker, hvordan din mund og dine læber trækker sig sammen på grund af den sure smag. Smag godt på den…

Realitycheck: mærk nu efter om du har lidt ekstra spyt i munden? Altså lige nu, imens du sidder og læser dette. Hvis du har, er det tegn på, at du på et minuts tid har overbevist din krop om, at der rent faktisk ligger en citronskive i din mund! Og lige nu er din krop i færd med at nedbryde citron og saft i så tilpas små bestanddele, at den kan optage dem i blodet.

Tænk over det en ekstra gang: din krop er 100% overbevist om at der rent faktisk ér en citron. Og nu forholder den sig aktivt til det. Den skelner altså ikke imellem “rigtige” citroner, og dem du tænker dig til.

Jeg synes ind imellem at det er ret skræmmende at tænke på, at en stor del af mig ikke kan skelne mellem fantasi og virkelighed… Men det åbner også op for en masse muligheder. Det er for eksempel blevet afprøvet og bevist, at hvis du jævnligt forestiller dig at du dyrker vægtløftning, så vokser dine muskler.

Min krop definerer altså virkeligheden – og tilpasser sig den- ud fra ALLE de signaler som den modtager, uanset om det er via mine ydre sanser eller fra min indre biograf. Men det er ikke det hele. Den justerer også løbende sit billede af virkeligheden ud fra mine fysiske, psykiske og mentale reaktioner. Et rigtigt godt eksempel på det sidste er, når min søde og kloge kone i forsøget på at hjælpe mig til at sænke tempoet en smule siger:

“Hey skat… (Pause) … tag lige en dyb vejrtrækning”.

Min intelligente krop ved udmærket godt at jeg aldrig kunne finde på at ånde ud med et suk, hvis der var fare på færde. Et suk er tværtimod et tegn på at faren er ved at være ovre. Når jeg trækker vejret dybt og roligt et par gange skruer min krop derfor lidt ned for pulsen og mængden af stresshormer, og indstiller sig på at sænke paraderne og slappe af. Hvis jeg bliver ved med at “sukke” i længere tid, så begynder den endda at fordøje og restituere. Smart!

Det er efterhånden blevet en daglig “praksis” for mig at prøve at narre min indre autopilot, snige mig ind i cockpittet og at få adgang til det instrumentbræt, der kontrollerer min krops oplevelse af virkeligheden. Og denne kontrol kan jeg både bruge akut her og nu som i eksemplerne herover. Men også hvis jeg gradvist vil ændre de gamle vaner og holdninger som normalt holder mig fastlåst i en begrænset oplevelse af mig selv og “virkeligheden” omkring mig.

cockpit

I min morgenmeditation genkalder jeg mig følelsen af at elske min kone og børn, for at komme på forkant af den typiske november-morgen-uoplagthed med små-vrissen og forsøg på at give hinanden skylden for den dårlige stemning, mørket og kulden, og at grøden er brændt på.

Eller jeg “leger” med nye måder at se på mig selv og verden – jeg prøver at stille mig selv spørgsmål, som jeg normalt er overbevist om, at jeg kender svaret på, og lader så spørgsmålet stå ubesvaret hen et øjeblik… For eksempel når jeg tager mig selv i at sige eller tænke: “Jeg er jo nødt til at…!”

Og så glædes jeg over de gange hvor det rent faktisk lykkes at ryste mit eget verdensbillede en smule – og jeg dyrker dem også lidt og holder en fest med mit ego 😉

Men i “virkeligheden” kan man jo gå meget længere! Som dem, der visualiserer at deres hvide blodlegemer rykker ud som en hel hær og derved nedkæmper alvorlige og “u-helbredelige” sygdomme. Eller man kunne sprøjte millioner af kroner efter forskning i Placebo effekten – alene af den grund, at det er alment anerkendt at cirka en 1/3-del af alle helbredelser skyldes placebo – dvs. “indbildning” = tankens kraft.

Nikolej

PS. Har DU også fundet metoder til at få kontrol over din autopilot, og sætte dig selv mere fri? Hvis du kommenterer på bloggen her, udskiller min auto-styrede hjerne en masse “lykke-hormon”- helt automatisk 🙂

Reklamer

17 comments on “Det, man tænker…

  1. Nikolej´s blog
    november 4, 2013

    Og så kom der tilfældigvis lige et indlæg i den offentlige debat om, hvordan vi kan misbruge tankens kraft til f.eks. at indprente de mest syge stereotype idealbilleder i vores sind. Ak, der er lang vej endnu…
    http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2121051/17-aarig-gymnasieelev-jeg-har-for-mange-rynker/

  2. Malene Gantzler
    november 4, 2013

    ved ikke lige hvordan jeg har svaret, men synes det er et dejligt indlæg du har skrevet og ekstremt tankevækkende, hvor stor indbildningskraften er…..

    • Nikolej´s blog
      november 4, 2013

      Tak for din kommentar Malene. Ja, vores indflydelse som med-skabere er nærmest uoverskueligt stor. Så det er en god idé at overveje de mulige konsekvenser en ekstra gang inden man f.eks. siger til sine børn at de ikke skal skabe sig…

  3. ramatorejser@gmail.com
    november 4, 2013

    Hej Nikolej
    Det er meget forfriskende og giver smil og stof til eftertanke det som du skriver. En god side! Tak for det.

    Det er som om at når jeg er i skolen så går det hele lidt hurtigt og noget bliver lært… men mødet med hinanden med samtalen og goddag med tid og overskud har jeg sjældent når vi ses i skolen … der er så mange indtryk hele tiden… for skolen er jo blot et lille pusterum i en fortravlet hverdag… som jeg tror vi er mange der har.
    Når…. derfor ser jeg frem til at bevæge mig væk fra byen og ud på landet som nu bliver udenfor Lucca i Toscana hvor jeg skal finde mere tid til fordybelse i bjerge og natur. Det er jeg slet ikke er tvivl om er vejen frem for mig.

    Tak for det som du giver ud til livet og hils omkring.

    Kristian

  4. Pernille Sonne
    november 4, 2013

    Så sandt …på mine tunge øv-dage, hvor sindet kører i ring, er jeg begyndt at se mig selv i spejlet, smile overskudsagtigt med glimt i øjet, lade som om, jeg har det fantastisk og komplimenterer mig selv . Det virker som et kærligt skulderklap af en anden, og sindstilstanden ændrer sig -enkelt og effektivt 😊

  5. Samuel
    november 6, 2013

    Kender mig til at øve mig i at komme bag ved/snyde min automatpilotiserede tankemønstre…Men det går jo begge veje, nogle gange mærker jeg kroppen først, og derefter tankerne. Så øver jeg mig i hvordan jeg vælger at reagere på min krops signaler.

    • Nikolej´s blog
      november 6, 2013

      Enig! Ofte kan jeg også ændre både mine tankemønstre og min krops reaktioner bare ved at gøre noget, som giver mig kropsligt velvære og nærvær – f.eks. bevæge mig udenfor!

  6. Annette
    november 6, 2013

    På en tidligere arbejdsplads havde jeg en chef, der godt kunne være ret humørsyg. En morgen spurgte han mig, hvordan jeg bar mig ad med altid at være i godt humør. Jeg forklarede ham, at jeg havde en taget en beslutning om uanset mit eget morgenhumør at smile til de første 5 personer, der henvendte sig – uanset om det var personligt eller telefonisk. Det gav 5 x positiv feed-back fra morgenstunden hver dag. Ja og så var den gode spiral sat i gang.

    • Nikolej´s blog
      november 6, 2013

      Tak 🙂 Den er hermed taget med i værktøjskassen.

    • laijla
      november 20, 2013

      ja, og så er der en lignende til den sidste del af dagen… Inden man sover at tænke på 5 “ting” man har været glad for den dag, der lige er gået … det kan være ALT MULIGT ..intet for stort eller småt ,….. det er slet ikke så tosset at tænke på .. og måske sige tak for..

  7. Pingback: Som vand der flyder | Nikolej's Blog

  8. Sarah
    november 20, 2013

    Det er da virkelig godt beskrevet, Nikolej 🙂

  9. Pingback: Morgenvækning | Nikolej's Blog

  10. Pingback: Kom i form! | Nikolej's Blog

  11. Pingback: Den frække blog | Nikolej's Blog

  12. Pingback: Den frække blog |

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

Information

This entry was posted on november 4, 2013 by and tagged , , , , , , , , , .

Indtast din email her og modtag en besked når der er nye blogpost fra min hånd.

%d bloggers like this: